Vær opmærksom på, at der i øjeblikket er falske beskeder i omløb, hvor afsenderen udgiver sig for at være fra TV 2 og TV 2 Play. Du kan både modtage falske beskeder på e-mail og på SMS.
Hvordan ved jeg, at der er tale om en falsk besked?
Det kan være svært at gennemskue, når svindlere er på spil.
TV 2 sender ikke SMS’er til dig. Så hvis du modtager en SMS fra TV 2, er den falsk.
TV 2 sender e-mails fra enten bounce@tv2.dk eller tv2@campaign.adobe.tv2.dk, når det drejer sig om et TV 2 Play abonnement eller et TV 2 login. Er afsenderen en anden, er der med stor sandsynlighed tale om en falsk besked. Vær opmærksom på, at navnet TV 2 godt kan figurere i afsender email-adressen i en falsk mail fx. info@tv2.com - men den er stadig ikke fra TV 2.
Hvis du modtager en e-mail, hvor du bliver i tvivl om den er falsk, skal du ikke reagere på den.
Hvad gør jeg, hvis jeg modtager en falsk besked?
Modtager du en e-mail eller SMS, der virker mistænksom, skal du ikke reagere på den. Undlad at trykke på links eller besvare den. Rapporter eller slet beskeden med det samme. Du behøver ikke kontakte TV 2’s kundecenter.
Hvorfor modtager jeg falske beskeder?
Svindlerne forsøger typisk at franarre dig dine personlige oplysninger, fx betalingsoplysninger, MitID-oplysninger eller andre private oplysninger.
Jeg har videregivet mine oplysninger. Hvad gør jeg nu?
Hvis du allerede har videregivet dine oplysninger, skal du sørge for at få spærret dit betalingskort og MitID ved at kontakte din bank med henblik på at stoppe en eventuel overførsel.
Du kan desuden kontakte Cyberhotline for digital sikkerhed på telefon 33 37 00 37.
Læs mere her