Ofte stillede spørgsmål: Udfasning af TV 2 PLAY-app til enkelte Smart TV

Følg

Senest opdateret:


Det er ikke længere muligt at benytte TV 2 PLAY-appen på enkelte Smart TV. Hvis dette påvirker dig, har vi i denne artikel samlet en række spørgsmål og tilhørende svar, som forhåbentligt kan hjælpe dig godt videre.

 

Hvilke Smart TV bliver TV 2 PLAY-appen ikke længere understøttet til?

Du synes måske, at TV 2 PLAY-appen på dit Smart TV har fungeret helt fint, hvorfor du undrer dig over, at vi lukker appen. Udfasningen af TV 2 PLAY-appen til enkelte Smart TV skyldes, at vi i fremtiden ikke kan levere den optimale oplevelse på grund af en række tekniske udfordringer og begrænsninger for disse Smart TV. Vi vil ikke gå på kompromis med oplevelsen, hvorfor vi desværre er nødsaget til at udfase TV 2 PLAY-appen.

Liste over Smart TV, hvor TV 2 PLAY-appen ikke længere understøttes:

  • Sony Smart TV: Alle årgange (lukket 22. februar 2021)
  • Samsung Smart TV: Årgang 2013-2015 (lukket 27. april 2021)
  • LG Smart TV: Årgang 2012-2015 (lukkes 29. juni 2021)
  • Philips Smart TV: Årgang 2013-2016 (lukkes 29. juni 2021)

 

Jeg vil gerne se TV 2 PLAY på mit nuværende Smart TV. Hvad skal jeg gøre?

Du behøver ikke smide dit Smart TV ud ad vinduet, fordi vores TV 2 PLAY-app ikke kan køre på det længere. Der findes nemlig flere smarte enheder, som kan sættes til dit nuværende TV og således give dig adgang til vores TV 2 PLAY-app. Eksempelvis Apple TV, Chromecast og en Android TV box. Du kan finde en samlet liste her, hvorfra du kan se TV 2 PLAY.

 

Hvad er en Chromecast?

Chromecast er en lille ”dims”, der sættes i HDMI-indgangen på tv’et (eller andre skærme). Det eneste krav er en HDMI-indgang. Når den er installeret, kobles den til internettet og en tablet eller mobil med vores app på. Fra din mobil eller tablet kan du således styre, hvad du vil se – som med en fjernbetjening. 

 

Hvad er Apple TV?

Apple TV er en medieafspiller i form af en lille boks, som du kan tilslutte dit tv med et HDMI-kabel. Når den forbindes til dit netværk, kan du installere apps på, så du igen kan se TV 2 PLAY, ved at hente vores app ned til det. Der medfølger fjernbetjening, men du kan også anvende vores app direkte fra din iPhone eller iPad. 

 

Hvilke enheder kan jeg fremadrettet se TV 2 PLAY på?

Vi opdaterer løbende vores side over enheder, som du kan se TV 2 PLAY fra. Så kan du være helt sikker på, hvorfra vores tjeneste kan tilgås. Den finder du her.

 

Mit Smart TV har indbygget Android TV. Hvordan ser jeg TV 2 PLAY via Android TV?

Hvis du har et Android styresystem på dit Smart TV af version 7 eller nyere, kan du hente vores TV 2 PLAY-app i Google Play butikken – også selvom du skulle have en ældre app liggende på dit TV, som vi ikke understøtter længere. Så længe det er den nye Android-app du tilgår. *Tip: Du er i Android app’en, hvis baggrunden er sort, i stedet for hvid.

 

Jeg overvejer at købe nyt Smart TV. Hvilket mærke og model skal jeg købe for at kunne se TV 2 PLAY?

Du finder en lang række af Smart TV, vi understøtter, på denne side: play.tv2.dk/about/devices

 

Jeg har et Philips Smart TV. Hvordan aflæser jeg hvilken årgang, mit Smart TV er fra?

Først og fremmest skal du kigge bag på dit Philips Smart TV, hvor du finder dit modelnummer markeret med rød på billedet herunder:

 

mceclip0.png

Modelnummeret på dette Philips Smart TV er: 49PUS7809/12

 

Tallet før skråstregen (/) angiver årgangen på dit Philips Smart TV. I ovenstående eksempel står der 9. Det betyder, at dette Philips Smart TV er årgang 2014.

Herunder er de berørte årgange listet:

  • 2012 = 7
  • 2013 = 8
  • 2014 = 9
  • 2015 = 0
  • 2016 = 1

Uanset om dit Philips Smart TV hedder PUS eller PFS, gælder ovenstående aflæsning af dit modelnummer.

 

Jeg har et LG Smart TV. Hvordan aflæser jeg hvilken årgang, mit Smart TV er fra?

Først og fremmest skal du kigge bag på dit LG Smart TV, hvor du finder dit modelnummer (markeret med rød på billedet herunder):

mceclip0.png

Modelnummeret på dette LG Smart TV er = 32LB650V

  • 32 = skærmstørrelsen, som i dette tilfælde er 32”
  • L = LED
  • B = årgang (dvs. 2014 i dette eksempel)

 

Nedenfor ser du listen over de modelår, der udfases 29. juni 2021 (de berørte modelårgange er markeret med rød).

  • 2021= P
  • 2020= N
  • 2019= M
  • 2018= K
  • 2017 = J
  • 2016= H
  • 2015= F, G
  • 2014= B, C
  • 2013= N, A
  • 2012= W, M, S
  • 2011= V

 

 

 

 

 

Drevet af Zendesk