Sikkerhedstiltag for køb af TV 2 Play
Vi har implementeret yderligere sikkerhedstiltag på TV 2 Play i forhold til oprettelsen af et TV 2 Login. Disse tiltag kan påvirke oprettelsen af et TV 2 Play abonnement og medføre, at du på nuværende tidspunkt kan blive mødt af en fejlbesked ved oprettelsen af din bruger.
Det skyldes en fejl fra vores side, som vi arbejder på at få rettet til. Dette beklager vi selvfølgelig meget.
Hvis du får en fejlbesked frem, når du forsøger at gennemføre et køb, så er der en række ting, der kan foretages af dig som bruger, for potentielt at omgå denne fejl:
- Gå ind på mit.tv2.dk og klik på ”Opret bruger”. Når denne er oprettet, skal du bekræfte den via en email.
Derefter kan du gå tilbage til TV 2 Play og gennemføre købet med denne nye bruger på checkout.play.tv2.dk. - Prøv at skifte mellem wifi og mobilnet, hvis du er på en enhed, der giver mulighed for dette.
- Prøv at skifte til en anden browser.
Hvorfor disse tiltag?
For at beskytte personlige data og stabiliteten af vores systemer, foretager vi fuldautomatiske vurderinger af alle login og brugeroprettelser.
Hvis den enkelte handling ud fra en lang række parametre viser tegn på, at kunne være en robot, vil der være behov for yderligere bekræftelse af, at det er et menneske, der foretager handlingen.
Denne bekræftelse foregår ved en såkaldt captcha, der består af en tekst, delvist skjult bag slørende grafik.
For at fuldføre handlingen, skal du som bruger gengive den viste tekst, med store og små bogstaver samt tal.
Man vil altid kunne få en ny kode frem, ved at klikke på knappen ved siden af teksten, hvis den aktuelle skulle være ulæselig.
Da det er fuldt automatiseret og løbende bliver justeret på baggrund af den aktuelle trafik, kan vi ikke specifikt styre, om du vil få vist eller ikke vil få vist den slørede tekst.
Vi forsøger dog, at ramme så få mennesker, men så mange robotter, som muligt.