Det er muligt at oprette dit TV 2 Play abonnement med Apple Pay og Google Pay.
Hvis du har muligheden for at betale med Apple Pay/Google Pay, vil du få betalingsmetoden frem i betalingsvinduet.
Vær opmærksom på, at selvom der i betalingsprocessen står 'Afventer beløb', så kan betalingen rolig godkendes. Derudover gør vi opmærksom på, at der i første trin af betalingsprocessen står angivet et beløb på 0 kr., selvom du har valgt en pakke til fx. 149 kr. Det skyldes, at for at vi kan få registreret din betalingsmetode hos Nets, så skal der lige ske denne "betaling" på 0 kr. Det har i denne situation ikke noget med en gratisperiode at gøre. I sidste trin vil du kunne se og få en bekræftelse på abonnementsprisen for det abonnement, du har valgt og det beløb, du vil blive trukket.
Hvis du senere får et nyt betalingskort og har opdateret kortoplysningerne i Apple Pay, skal du stadig ind på Mit TV 2 og opdatere kortet der også, da dette ikke sker automatisk, medmindre du er tilmeldt automatisk kortopdatering via din bank.