På TV 2 Play anvender vi smooth streaming, hvilket vil sige, at afspilningen tilpasses helt automatisk ud fra den enkelte kundes opsætning.
Hvilken opløsning anvendes på TV 2 Play?:
Størstedelen af vores indhold og kanaler på TV 2 Play er lige nu i HD-opløsningen 720p – dog er de fleste programmer fra SkyShowtime i HD-opløsningen 1080p.
Vi tester lige nu med en UHD opløsning (2160p) på TV 2 Play og første program i UHD er Badehotellet sæson 9.
Nedenstående har vi listet mulige løsningsforslag til en dårlig afspilning:
-
Hastigheden på dit netværk:
Din billedkvalitet kan ofte have noget at gøre med hastigheden på dit netværk. Vi anbefaler derfor at man til at starte med tager en hastighedstest. Dette kan du f.eks. gøre via Speedtest.net eller fast.com. -
Vores minimums anbefaling til din internethastighed er en stabil internetforbindelse på mindst 10 Mbit/s, når du afspiller HD indhold (720p/1080p).
Dog er der her nogle forbehold, som skal tages, da en 10 Mbit/s forbindelse ikke vil være nok, hvis der samtidig er andet trafik i gang på netværket. I dette tilfælde vil vores anbefaling være en internethastighed på minimum 25 Mbit/s for at få en stabil afspilning.Vi er lige nu i gang med at teste noget af vores indhold i UHD (2160p) og på UHD-indhold vil vores anbefaling være en netværkshastighed på minimum 25 Mbit/s.
- Anvender du et Smart TV, så er vores oplevelse, at det ofte kører mere stabilt med et netværkskabel sat direkte i TVet frem for, at TVet er på Wifi. Så har du mulighed for at sætte et netværkskabel i TVet, vil vi anbefale dette.
-
CPU-forbruget på din computer:
Udover hastigheden på dit netværk, så kan et højt CPU-forbrug også have betydning for afspilningen.
Derfor vil anbefaler vi også, at forsøge at afspille igen uden at have andre ting åbne og evt. tjekke, hvor højt CPU-forbruget er under afspilningen.
-
Gigahertz niveauet på dit trådløse netværk:
Hvis du har en fin downloadhastighed og stadig oplever problemer med billedkvaliteten, så kan det skyldes det gigahertz niveau, som du er koblet på via dit netværk.
Ofte har et WIFI-netværk en 2,4 gigahertz kanal og en 5 gigahertz kanal. Hvis de to niveauer er oprettet som to separate kanaler, så vil du under dine WIFI-indstillinger på din computer/TV/mobil/tablet kunne se to kanaler med dit netværks navn efterfulgt af hhv. 2,4 og 5.
Hvis du er koblet på 5 gigahertz kanalen, så må du gerne prøve at koble på 2,4 kanalen i stedet.
(Dette er ofte et godt løsningsforslag på smart tv)
-
Skift af browser:
Du kan også med fordel prøve at skifte browser.
På Mac anbefaler vi at teste imellem Chrome og Safari.
På PC anbefaler vi at teste imellem Chrome og Edge.
Oplever du fortsat problemer, så kontakt os endelig på 89881212 eller kundeservice@tv2.dk, hvorefter vi kan grave dybere ned i din sag for at se, hvad der kan gå galt ved afspilningen.