Anbefaling til internethastighed:
Vores minimums anbefaling til din internethastighed er en stabil internetforbindelse på mindst 10 Mbit/s, når du afspiller HD indhold (720p/1080p).
Dog er der her nogle forbehold, som skal tages, da en 10 Mbit/s forbindelse ikke vil være nok, hvis der samtidig er andet trafik i gang på netværket. I dette tilfælde vil vores anbefaling være en internethastighed på minimum 25 Mbit/s for at få en stabil afspilning.
Vi er lige nu i gang med at teste noget af vores indhold i UHD (2160p) og på UHD-indhold vil vores anbefaling være en netværkshastighed på minimum 25 Mbit/s.
Hvilket indhold er i HD og UHD?
Størstedelen af vores indhold og kanaler på TV 2 Play er lige nu i HD-opløsningen 720p – dog er de fleste programmer fra SkyShowtime i HD-opløsningen 1080p.
Vi tester lige nu med en UHD opløsning (2160p) på TV 2 Play og første program i UHD er Badehotellet sæson 9.